Samarbejdspartnerhistorie

Tiedemann Grafisk er en af mine rigtig gode samarbejdspartnere

Engang for en del år siden arbejdede Per som AD og jeg som tekstforfatter/konceptudvikler på Dafolo Marketing. Nogle år senere mødtes vi til en snak om, hvordan vi evt. kunne samarbejde om nye, bedre og gerne flere kunder.

Som sagt så gjort. Det er sidenhen blevet til flotte, finurlige og funktionelle kampagner for Ruths Hotel, Scheelsminde/Bühlmann, Hjørring Kontor & Papir, Hjørring Kommune Affaldsplan, Hjørringskolerne, Socialdemokraterne i Brønderslev, Hjørring Fjernvarme, AC IntelliCom og meget andet sjov.

tiedemann_logo

Jan er så god til at få alle – kunder og samarbejdspartnere – med ind i den kreative urskov. Her finder vi skøre, sjove ideer, tager de bedste i rygsækken og så guider Jan alle trygt ud til vejen igen, så vi finder hjem – nå målet – og så er han også god til at holde aftaler og ikke mindst aftalte budgetter. Jan er krøllet, tosset og kreativ, når det skal være sjovt – og dygtig, flittig og ansvarlig når det bliver alvor. Bum!

Per Tiedemann, AD og ejer af Tiedemann Grafisk

Category

En god kampagne er en gennemarbejdet kampagne

Som regel mødes vi en formiddags tid, taler om kunden, opgaven, målet og antyder et par løsninger. Så går vi hver til sit, arbejder over et par dage, sender lidt forslag frem og tilbage, finder vej, form – og så tager vi en sidste beslutning om ide og koncept. Herefter arbejder vi – igen hver for sig og med ca 50 km mellem os, så på hhv. tekst, billeder, design, opsætning, overskrifter osv. Og så mødes vi, klistrer det hele sammen, kontakter kunden, aftaler tid for en præsentation – og når så jublen har lagt sig, kaster vi os over den sidste proces og retter til, skriver færdige tekster, rentegner og hvad der ellers er på programmet inden det hele kan eksekveres som hhv. on/off line markedsføring.

Det er altid hyggeligt at komme forbi Per T i Hjørring, en skøn by, hvor jeg selv har boet i en hel del år. Pers butik ligger lige klods op ad Hjørrings gamle rådhus i en gade med toppede brosten og masser af god stil. Nå ja og så er der altid masser af kaffe på kanden. der har vi siddet så mangen en gang og fundet frem til skæve, skøre, tossede – men altid stærke og effektive ideer til mangt og meget. Se bare i galleriet herunder:

OLESEN IDE&TXT løser alle typer af kommunikationsopgaver. Ønsker du en god ide, en skæv overskrift, en ny strategi for din kommunikation, skal du have rykket nogle varer ned af hylderne, drømmer du om at få lavet en stærk film, et radiospot, en annoncetekst, ide til et online-banner, indhold til et website – jamen hvad venter du på? Ring, skriv, råb – så kommer jeg gerne forbi evt. sammen med en god partner eller 5 til en forpligtende snak.