Hvor kedelige må dine tekster være?

Først troede jeg det var en joke, da en konkurrent skrev følgende tekst om sig selv. Men det viste sig at være sandt nok. Se selv hvad de skrev:

“XX er et kvalitetsbevidst og serviceminded tekstbureau. Vi specialiser os i at udarbejde velskrevne tekster af høj kvalitet kvalitet – særligt med fokus på SEO (søgemaskineoptimering). XX består af et professionelt hold af tekstforfattere, som udarbejder et stort udvalg af tekstopgaver med unikt indhold af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.”

Fyldt med fejl

Udover at være kedelig, er teksten også fuld af fejl. Fx specialiser bureauet sig i at udarbejde velskrevne tekster … de specialiserer sig ikke i det. Og de velskrevne tekster er ovenikøbet af høj kvalitet kvalitet. Dobbelt op på det – men bliver den bedre af det, kvaliteten?

Det er noget vrøvl

Hvis man påstår, at man er kvalitetsbevidst, er det forbudt at lave fejl. Med mindre man ikke er helt klar over, hvad begrebet kvalitet betyder. Det kan også være, at man bare er ligeglad. Men så burde man ikke skrive for andre. Men lav nu bare selv din egen vurdering af teksten og vurder herefter om de (XX) skal have lov til at pille ved dit indhold.

Hvorfor er teksten kedelig?

Hvilke billeder får du på din indre storskærm, når du læser begreber som kvalitetsbevidst og serviceminded? Hvad ser du, når du læser sætningen med ordene ‘udarbejde velskrevne tekster af høj kvalitet – særligt med fokus på SEO? Begynder du at juble og klappe i hænderne? Og hvordan ser scenen ud, når et hold af professionelle tekstforfattere udarbejder et stort udvalg af tekstopgaver med unikt indhold af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser?

Der står jo ingenting

Ord og tekster skal skabe billeder og etablere forventninger. Dit indhold skal turde love noget, give dine potentielle kunder noget at glæde sig til. Ellers kan det være ligemeget, hvad du skriver. Lad være med at fortælle at du er dygtig, professionel, kvalitetsbevidst eller serviceminded, fortæl i stedet hvordan du er det, vis hvad du gør og hvordan du gør det. Vær positivt anderledes og forskellig fra.

Fandt du nogle fejl?

Ingen er perfekte. Alle laver fejl. Også mig. Jeg påstår så heller ikke det modsatte. Men sig endelig til, hvis du tror, du kan hjælpe mig. Eller hvis du tror, jeg kan hjælpe dig. Og hvis du ikke aner en dyt om hvem jeg er, kan du luske lidt rundt på mit website og finde en god historie eller fem. Tak fordi du læste med.

OLESEN IDE&TXT udvikler tydelige ideer, koncepter, indhold, budskaber og tekster, der bliver set, forstået og handlet på. Og som fungerer optimalt i forhold til formål, målgrupper og media. Både offline og online – til mennesker og maskiner.

Kontakt
Fang flere kloge ord her

Hold hvad du lover, når du skriver tekster.

Hvis du påstår, at du leverer kvalitet, skal du også levere kvalitet. Gør du det modsatte, får du stryg. Og stryg er netop hvad jeg giver en konkurrent i dette indlæg, som ikke er for sarte sjæle, men til gengæld tilegnet dem, som har mod nok til at blive rykket væk fra deres faste overbevisninger. Og se det er jo et løfte der nødvendigvis må undersøges nærmere. Så hvad venter du på? Se at få det læst.

Jeg trænger sådan til at blive udfordret i/af et nyt netværk

Et lille indlæg på LinkedIn hvor budskabet var, at jeg søgte et nyt og anderledes netværk fik en absolut overvældende modtagelse. Derfor er dette blogindlæg et slags svar på samt en indbydelse til et uforpligtende møde (hvor jeg dog hader begrebet uforpligtende). hvor alle interesserede kan dukke op og give deres besyv (så havnede vi pludselig midt i 50'erne) med. Velkommen. læs og bliv vis. Mvh Jan

Kæft, trit og retning skader ikke din kommunikation

Tænk hvis du med noget så bagudstræbende som begreberne kæft, trit og retning kunne booste din virksomheds kommunikation? Måske er de, altså begreberne, slet ikke så ubrugelige, som vi går og tror - i hvert fald ikke, hvis man lige kigger dem en ekstra gang efter i sømmene og funder ud af, hvad de også kan betyde. Nysgerrig, så klik og læs her ...

Lav bedre indhold og kommuniker stærkere til dine målgrupper

Dine tekster - som jo er en vigtig del af dit indhold og content, virker langt stærkere på din målgruppe, hvis du fanger det problem, de er kommet for at få en løsning på. Derfor skal du skrue ned for tung fakta og i stedet skrue helt vildt meget op for den gode fortælling - den fortælling, som rammer blidt i hjertet, giver stærke billeder og lyst til at agere.

Al samtale er blot med til at holde handling på afstand.

Følg bloggen nu mens tid er.
Man ved aldrig, hvornår det er for sent.