Stategisk kommunikation

Kæft, trit og retning er bare en ny måde at sige strategisk kommunikation på

Kæft, trit og retning. Det lyder grimt, ikke? Noget med en type børneopdragelse, som vi forlængst har bevæget os væk fra. Slet ikke noget, man ville bruge ift. strategisk kommunikation i sin virksomhed, vel? Begrebet kæft opfatter vi vel nærmest et bandeord, trit er ‘ude af trit’ med tidens lingo – og hvad så med retning, det er vel ikke så dumt endda? Hvad hvis vi for et øjeblik glemmer den historiske betydning af begreberne, hvad står der så egentlig tilbage – og kan vi bruge det til noget positivt, når vi skal kommunikere vores virksomheders dyder? Det mener jeg, vi kan – læs og bliv klogere.

Foto af Jan Olesen by Peter Halskov

Hvad betyder kæft, trit og retning?

Begrebet kæft bruger vi oftest nedsættende fx ‘hold din kæft’ og ‘nu lukker du kæften’. Ordet stammer oprindeligt fra kæbe og vi bruger det i betydningen mund, taleorgan, stemme osv. Med andre ord handler kæft om det, vi siger og fortæller.

Trit betyder rytme/takt og handler om at følge et på forhånd givet tempo. Det kommer fra det tyske ‘treten’, at træde. Vi bruger ofte udtrykket til at tale nedsættende om dem, som ikke kan følge med eller ikke er på omgangshøjde med det, der sker omkring dem. Trit fortæller altså om vores evne til at følge med. Eller til ikke at gøre det.

Retning betyder kurs, bevægelse ad en i forvejen besluttet rute. I overført betydning betyder begrebet noget fx en tanke, en ide og/eller et koncept, som følger en i forvejen ønsket rute frem mod et ønsket mål. Så retning er i familie med strategi.

Men hvad betyder kæft, trit og retning så ift. strategisk kommunikation i din virksomheds ?

Måske er kæft, trit og retning vejen frem, når din virksomheds kommunikation skal være mere effektiv, direkte og uden omsvøb?

Tydelig kommunikation, fokus på markedet og strategiske mål er vejen frem for din virksomhed

Tænk på begrebet ‘kæft‘ som din virksomheds kommunikation, altså alt den måde, I kommunikerer på, fortæller, påstår, markedsfører jer osv. Tænk så på begrebet ‘trit‘ som et nødvendigt fortælle-fokus mht. innovation, produktudvikling, konkurrenter, succes, kompetencer, design m.m. set ift. mulighederne i jeres marked.. Og tænk så begrebet ‘retning‘ ind i fortællingen om det eller de strategiske mål, I har med jeres markedsføring og kommunikation. På den måde giver sætningen ‘kæft, trit og retning‘ god mening.

For I ønsker vel at kommunikere tydeligt, have fokus på det marked, I handler med plus arbejde målrettet, ikke? Det tror jeg da nok, I gør. Det er i hvert fald en påstand jeg ofte hører, når jeg taler med marketing- og salgsfolk.

Tjek din kommunikation – har den kæft, trit og retning, eller er den dræbende kedelig?

Glem alt om den krimi, du læser for tiden – også selv om du er lige ved at finde morderen. Eller glem selvhjælpsbøgerne, der står i stakke under sengen. De giver bare dårlig samvittighed. Læs hellere noget om din egen virksomhed – fx indholdet på jeres website, et par opslag på LinkedIn eller andre sociale medier. Find den gamle brochure frem, eller find ud af hvad I fortæller, når I er på messer. Der er helt sikkert nok at tage fat i. Og du bliver helt sikkert meget klogere af det.

Tjek nu jeres fortælling for kæft. Siger den overhovedet noget, betyder den noget, rammer den, sætter den gang i noget, får den dig til at reagere eller er den, når alt kommer til alt, total ligegyldige og kunne lige så godt handle om din nærmeste konkurrents virksomhed? Er det din konklusion, kunne I lige så godt holde jeres kæft, for så spilder I både jeres egen og andres tid.

Tjek dernæst indholdet i dine tekster for trit. Hvad er det egentlig, I fortæller, hvad har I på hjerte? Betyder indholdet noget for dig, bliver du klogere, oplyst, interesseret, nysgerrig, løser det dine problemer, lover det noget, er det modigt, nytænkende eller lader indholdet dig kold og ligeglad? Hvis ikke det, du læser, holder trit med dine forventninger om en god handel og et godt samarbejde, falder du jo bare i søvn med ‘bogen’ på gulvet.

Er du stadig vågen? Godt, for nu skal du tjekke de samme tekster og budskaber for retning. Eller måske ligefrem for flere retninger. For sådan er det med indhold og kommercielle tekster. De vil ofte alt for meget, gå i for mange retninger – og det forvirrer bare modtagerne, så de begynder at lede efter et alternativ til dig og din virksomhed.

Jeg håber du fandt både kæfttrit og retning i det du læste. Eller hoved og hale. Mening. Mål. Med mere. Ellers kan du altid bede om hjælp til at udvikle strategisk kommunikation. Fx hos en tekstforfatter med flair for business og tydelige budskaber.

Og find så bare den krimi frem og få opklaret det mord.

OLESEN IDE&TXT udvikler tydelige ideer, koncepter, indhold, budskaber og tekster, der bliver set, forstået og handlet på. Og som fungerer optimalt i forhold til formål, målgrupper og media. Både offline og online – til mennesker og maskiner.

Kontakt

Hold hvad du lover, når du skriver tekster.

Hvis du påstår, at du leverer kvalitet, skal du også levere kvalitet. Gør du det modsatte, får du stryg. Og stryg er netop hvad jeg giver en konkurrent i dette indlæg, som ikke er for sarte sjæle, men til gengæld tilegnet dem, som har mod nok til at blive rykket væk fra deres faste overbevisninger. Og se det er jo et løfte der nødvendigvis må undersøges nærmere. Så hvad venter du på? Se at få det læst.

Jeg trænger sådan til at blive udfordret i/af et nyt netværk

Et lille indlæg på LinkedIn hvor budskabet var, at jeg søgte et nyt og anderledes netværk fik en absolut overvældende modtagelse. Derfor er dette blogindlæg et slags svar på samt en indbydelse til et uforpligtende møde (hvor jeg dog hader begrebet uforpligtende). hvor alle interesserede kan dukke op og give deres besyv (så havnede vi pludselig midt i 50'erne) med. Velkommen. læs og bliv vis. Mvh Jan

Kæft, trit og retning skader ikke din kommunikation

Tænk hvis du med noget så bagudstræbende som begreberne kæft, trit og retning kunne booste din virksomheds kommunikation? Måske er de, altså begreberne, slet ikke så ubrugelige, som vi går og tror - i hvert fald ikke, hvis man lige kigger dem en ekstra gang efter i sømmene og funder ud af, hvad de også kan betyde. Nysgerrig, så klik og læs her ...

Lav bedre indhold og kommuniker stærkere til dine målgrupper

Dine tekster - som jo er en vigtig del af dit indhold og content, virker langt stærkere på din målgruppe, hvis du fanger det problem, de er kommet for at få en løsning på. Derfor skal du skrue ned for tung fakta og i stedet skrue helt vildt meget op for den gode fortælling - den fortælling, som rammer blidt i hjertet, giver stærke billeder og lyst til at agere.

Al samtale er blot med til at holde handling på afstand.

Find hoved og hale her.
Eller noget andet interessant.